Fuldendelse
»Fuldendelse« er en gennemgang af Johannes’ Åbenbaring. Med entusiasme, grundighed og faglig dygtighed fører Torben Kjær læseren gennem Bibelens sidste kapitler.
»Fuldendelse« er en aktuel bog om de sidste tider til afklaring, eftertanke og håb. Bogen udlægger og kaster lys over nogle af Bibelens passager, der er vanskeligst at forstå.
Johannes’ Åbenbaring er en bog om fremtiden. Den beskriver slutdramaet i vores historie:
· forfølgelse af Guds folk, der kulminerer med Antikrist
· Guds domme over den oprørske menneskehed
· Jesu genkomst, hvor oprør og forfølgelse standses
· tusindårsriget, hvor Jesus hersker over folkene
· fuldendelsen på en ny og forvandlet jord.
Johannes’ Åbenbaring kan virke skræmmende. Fremtiden ser umiddelbart mørk ud, men det mørke brydes undervejs af stærke lysglimt, hvor vi ser Guds sejrende folk på den anden side af forfølgelsen, og til sidst ser vi ind i fuldendelsen, hvor Gud bor sammen med sit folk.